Vores website bruger cookies, således at vi kan give dig en bedre onlineoplevelse og en optimal service. Hvis du fortsætter, accepterer du brugen af cookies i henhold til vores erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.

Cand. agro. Asbjørn S. Mathiesen om kartoffelskimmel

Ukrudt i kartofler
Bekæmpelse af ukrudt i kartofler

Kartoffelskimmel, Phytophthora infestans, er en svamp, som angriber kartoflerne både på toppen og på knoldene. Ved angreb på toppen vil vækstperioden ofte blive afkortet så betydeligt, at det medfører et føleligt udbyttetab, under stærke angreb med helt op til 25 pct. eller mere. I nedbørsrige perioder med rigelige regnmængder trænger smitstoffet med regnvandet ned i jorden og angriber kartoffelknoldene”

Sådan skrev daværende landskonsulent N. Møller Eriksen, Skanderborg, i 1962, og han fortsatte efter at have gennemgået forsøg med kemisk skimmelbekæmpelse: ”Resultaterne viser, at det har været lønnende at sprøjte 2 gange, men årsvariationerne har vist, at der vanskeligt forud kan fastsættes en dato for sprøjtning”.

Ovenstående er fortsat rigtigt, bortset fra, at tolerancen for skimmelangreb i dag nærmest må siges at være nul. Samtidig opererer vi i dag med skimmeltyper, som er langt mere aggressive end tidligere kendt, og så slår 2 beskyttelsessprøjtninger altså ikke til mere. Selvom man kulturteknisk og ved at anvende resistente sorter kan komme et stykke af vejen, ved alle kartoffelavlere, at der i sommerens løb skal sprøjtes adskillige gange mod kartoffelskimmel. Derfor gælder det om at anvende effektive midler, som samtidig ikke må være alt for kostbare.

Når et skimmelmiddel skal vurderes, er det ikke alene dets evne til at bekæmpe skimmel på kartoflernes blade der ses på. Som kartoffelavlere vil vi gerne anvende et middel, som både virker forebyggende, men som samtidig har en vis kurativ effekt. Det skal også virke både på blade og stængler, samtidig med at nytilvækst af blade også gerne skal beskyttes. En antisporulerende effekt står højt på ønskelisten sammen med en god effekt mod knoldskimmel. Endelig forventer vi at midlet har en god regnfasthed, så vi ikke skal ud at køre igen efter hver byge, og som sideeffekt må det gerne bekæmpe en anden svamp, som vi har stigende problemer med, nemlig bladplet. Alt i alt en nærmest umulig opgave at samle i et produkt.

Derfor er det også blevet mere udbredt, at anvende en kombination af forskellige midler gennem vækstsæsonen, idet de hver især har deres svage og stærke sider. Vi kører altså ikke længere blot med ét middel hele sommeren, men har flere produkter på hylden. Når så et nyt middel dukker op på markedet, er det derfor interessant at se: Hvad kan det nye middel? Hvornår skal det bruges i sæsonen? Er det til at håndtere? Og hvad koster det?

Dupont har lanceret et nyt produkt, Curzate M, til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Midlet er en blanding af to aktivstoffer, nemlig mancozeb, som vi kender, og cymoxanil. Det sidste er et lokalsystemisk svampemiddel, forstået på den måde, at det transporteres fra bladets overside, som jo rammes ved sprøjtningen, til bladets underside. Cymoxanil hindrer skimmelsvampens mycelium i at vokse og trænge ind i planten. Cymoxanil har en forebyggende virkning i 7-14 dage, samt en kortvarig kurativ virkning i 1-2 dage. Cymoxanil trænger hurtigt ind i kartoffelbladene, og derfor er Curzate M forholdsvis regnfast.

Når man vælger at blande det systemiske cymoxanil med mancozeb skyldes det, at man derved nedsætter risikoen for resistensdannelse over for midlet. Der er således heller ikke konstateret problemer med skimmelresistens over for Curzate M, selvom midlet har været anvendt i både Holland og England gennem mange år. Tilsætningen af mancozeb gør også, at Curzate M har en god effekt mod bladplet

Den anerkendte dosering er 2,0-2,2 kg pr. ha, med den højeste dosering i risikoperioder. Dupont angiver, at det ikke er tilrådeligt at gå under 2 kg pr. ha, da forsøg viser, at virkningen så bliver for svag. I godkendelsen af Curzate M er anført, at det højest må anvendes 3 gange i træk og højest 7 gange pr. sæson.

Curzate M har ikke nogen stor effekt mod knoldskimmel, og derfor skal det anvendes først på sæsonen. Man kunne forestille sig, at man udfører de første par sprøjtninger med en reduceret dosering af Shirlan eller med 2 kg Dithane, for så at skifte til Curzate M, når vejret skiftede til mere skimmelfavorabelt vejr. Man ville da få gavn af den lokalsystemiske effekt og et begyndende, men uopdaget skimmelangreb, ville kunne slås ned i opløbet. Efter en evt. Ridomil-sprøjtning ville det også være relevant at anvende et delsystemisk middel, såfremt det fortsat er skimmelvejr, og så kunne man formentlig med fordel lægge 2. periode med Curzate ind. Mod slutningen af vækstsæsonen ville det være påkrævet at anvende et produkt med en rigtig god effekt mod knoldskimmel, og det kunne f.eks. være Ranman

Curzate M er formuleret som et granulat. Det betyder, at produktet ikke støver, og at det let løber ud af de 10 kg pakninger, som det forhandles i. Den optimale udsprøjtning sker med luftassisteret sprøjte eller med konventionel sprøjte forsynet med 0,2/0,25 fladsprededyser. 200 l vand pr. ha er tilstrækkelig til en god fordeling i bladmassen, hvis hastigheden holdes på 5-6 km/t.

Følere ud til grovvareforretninger tyder på, at Curzate M vil blive markedsført til konkurrencedygtige priser, så nu glæder vi os til at afprøve Curzate M i praksis, for det er her, midlet skal bevise sin berettigelse.

Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før brug. Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Vær opmærksom på etikettens advarselssætninger og symboler.